Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

"Hvilken pande skal jeg vælge?"
Køkken

"Hvilken pande skal jeg vælge?"

Et spørgsmål som vi meget ofte får nede i butikken er “Hvilken pande skal jeg dog vælge?” og “Hvilken pande er bedst?”

Og lige de spørgsmål er der jo mange svar på. Vi har samlet en lille guide, som forhåbentligt er til mere hjælp end forvirring. Den er en smule lang, men vi lover det bliver det hele værd!

“Har størrelse på panden noget at sige?” Og til det, må vi sige ja. Med en lille pande bruger man ikke lige så meget energi på at varme den op. Hvis man fx. bare skal lave to spejlæg er det dejligt med en lidt mindre pande. Hvorimod hvis man skal stege frikadeller til hele familien vil man gerne have en større pande. Der kan nemlig være flere frikadeller på og den har en større varmeflade.

Har panden en lav kant er det en fordel, at man nemt kan komme ind under og vende maden rundt. Hvis den har en høj kant kan man med fordel bruge den til at lave vådere eller større retter som stir-fry eller koteletter i fad. Det kunne være som den her SAUTÉRPANDE, fra Eva Trio.

“Kan panden gå på gas, induktion og komme i ovnen?” Langt de fleste pander i butikken er til alle varmekilder. Scanpan classic kan ikke gå på induktion men er specielt god på gas- og keramisk komfur, da panden varmer hurtigere op. Det gør de fordi det er en ren aluminiumskerne, og det leder varmen bedre end stål og jern gør. De er også hurtigere til at afkøle end pander der ikke er ren aluminium.

De fleste pander kan du også sagtens komme i ovnen. Nogle af dem kan gå i ovnen på 175ºC, som DEN HER fra Tefal mens pander som SCANPAN PANDERNE kan tåle op til 260ºC og Eva Trio stål stegepanderne kan tåle helt op til 300ºC. Eva Trio STÅL STEGEPANDERNE er specielt gode, hvis du skal lave pande pizza, som er gået hen og er blevet meget populært her på det sidste. Det går ud på, at du steger pizzaen på en god pande og derefter sætter dem ind i en varm ovn.

Det er ikke så tit at man kommer op på de høje temperaturer, så hvis man ikke skal bruge den til fx. at lave pizza i, kan man sagtens bare købe en pande, der kan tåle de 175ºC. På den måde kan du bruge panden til at lave en lækker steg, holde maden varm og endda bage brød og kager i den.

Det er en god ekstra detalje, at være opmærksom på om panderne kan gå i ovnen da det udvider dens funktionalitet. Det kunne være at du har et lille køkken med begrænset plads, så er en pande der også kan gå i ovnen lige noget for dig.

“Betyder materialet noget?” Er det lavet af støbejern, aluminium eller stål?
Det bedste materiale er aluminium, men her er man tvunget til at have en form for belægning på, som en keramisk belægning eller en slip-let belægning, ligesom den her fra EVA TRIO. Støbejern kan komme op på utroligt høje temperaturer, men varmefordelingen er ikke specielt god. En støbejernspande holder til gengæld rigtig godt på varmen, og kan derfor være en fordel at servere mad i, da den holder maden serverings klar mens man sidder og spiser.

Både stål- og støbejerns pander er gode til at nå de høje temperaturer og man kan derfor få virkelig flotte og lækre stegeskorper på sine bøffer.

“Hvilken belægning skal jeg vælge?” I dagens køkken-landskab finder der rigtig mange forskellige belægninger og belægnings typer. De mest almindelige belægninger er keramisk belægning og slip-let belægning.

En slip-let belægning er hvad man i gamle dage kaldte for teflon, men som nu består af et meget sundere og varierende materiale. Derfor er der ingen fare i at vælge en pande med slip-let belægning.

For eksempel har Scanpan og Tefal titanium-belægninger, som gør at deres belægning er meget mere holdbar end mange andres. Dog er der også stor forskel på deres belægning indbyrdes. Scanpan har en ekstra slidstærk og holdbar belægning, det har den her stegepande fra SCANPAN IQ serien for eksempel.

Keramisk belægning er faktisk den samme proces, som man bruger til at lave glas. Derfor bliver den også nogle gange kaldet glaskeramisk belægning. Med en keramisk belægning får man den glatteste og bedste slippende overflade, og man behøver derfor næsten aldrig at bruge fedtstof for at kunne stege noget.

Det betyder også at både keramisk og slip-let er meget nemmere at rengøre med varmt vand og en god omgang opvaskesæbe. Keramisk og slip-let belægning er dog også de sarteste overflader, de de helst ikke tåler opvaskemaskinen eller metalredskaber.

 

Begge dele forkorter pandens levetid og slip-let evner markant. Har man derimod poleret stål (altså ingen belægning) så kan man bruge alle de spidse, skarpe, og hårde redskaber man vil. De har absolut også en længere levetid. Med mange af Eva Trio pander og gryder, lavet i ren stål, hører vi af og til at de går igennem generationer. Hvis de bliver lidt grimme i overfladen kan man tage en stålbørste og polere den op igen.

Termospot: Tefal har som de eneste termospot på deres pander, hvilket er en stor hjælp til, hvornår panden er varm nok. Panderne har en indikator i midten af panden, som viser når panden har nået den ideelle stegetemperatur. Som nævnt i tidligere indlæg skal man varme pander forsigtigt op ved lav varme, og gerne have noget på panden imens, så den ikke overopheder. Dette gælder specielt pander med belægning, da belægningen oftest har en temperaturgrænse på 200ºC-250ºC.

Essentielt er det vigtigt, at du spørger dig selv, hvad du hovedsageligt skal bruge panden til, inden du køber den. På den måde ved du hvad den skal kunne. Det er i dagens Danmark heldigvis helt tilladt at have lidt af hvert, af pander i køkkenet, det kunne være en lille pande fra Scanpan som DEN HER PÅ 20 CM, en mellem pande fra Eva Trio, som DEN HER PÅ 24 CM og en stor pande fra Tefal, som DEN HER PÅ 30 CM.

Man kan med stor fordel mixe, så ens behov bliver opfyldt bedst muligt. Er man ung, som lige er flyttet i egen lejlighed og man ved at alt bare ryger i opvaskemaskinen, så kan stålpander klart anbefales, så skal man ikke ud og bruge penge på nye stegepander i tide og utide.

Hvis du er i tvivl om hvordan du skal pleje din pande, kan du lige tjekke vores opslag om PANDE PLEJE- OG VEDLIGEHOLDELSE ud !

Vi ved det var en masse information og hvis du har yderligere spørgsmål, eller lige har brug for at få det hele forklaret og stå med panderne i hånden, er du mere end velkommen til at komme et smut forbi butikken. Vi står alle sammen klar til at hjælpe dig, med at finde den helt perfekte pande!

Se flere indlæg

Pande pleje - og vedligeholdelse
Køkken

Pande pleje - og vedligeholdelse

Pander er at finde i mange forskellige modeller, derfor kan det godt være en smule uoverskueligt at finde rundt i. Og hvordan får man egentlig mest muligt ud af sin pande? Vi har samlet en lille li...

Læs mere
Fermentering
Køkken

Fermentering

De sidste par år er fermentering blevet enormt populært. Mange fermenterede fødevarer kender vi fra vores dagligdag. Det bruges fx til at lave mælkeprodukter som yoghurt og ost. Det bruges også til...

Læs mere