
Fermentering
De sidste par år er fermentering blevet enormt populært. Mange fermenterede fødevarer kender vi fra vores dagligdag. Det bruges fx til at lave mælkeprodukter som yoghurt og ost. Det bruges også til kål som det traditionelle tyske sauerkraut og det koreanske kimchi. Processen bruges til konservering af madvarer og samtidig er det gavnlig for vores fordøjelsessystem.
Men hvorfor er det så godt at spise fermenterede fødevarer? Det er der faktisk et meget enkelt svar på. Fermenteringsprocessen nedbryder kulhydrater i madvarerne og fremskynder en bakterievækst. Bakterierne fra madvarerne indeholder probiotika, som hjælper på fordøjelsen og på IBS (irritabel tyktarm) ved at genoprette bakteriebalancen i fordøjelsessystemet.
Fermentering bruges ikke kun til yoghurt og sauerkraut, man kan sagtens give sig i kast med kunsten derhjemme. Både frugt og grøntsager kan fermenteres ved blot at snitte, lægge i glas og dække med saltlage. Derefter skal glasset stå i 18-20° i 3-4 uger. Du kan fx fermentere gulerødder, rabarber, rødløg, tomater, peber, jalapeños og meget andet.
Alt du skal bruge er: fermenterings glas, en presseskive og råvarer.
Med LÉKUÉ’S FERMENTERING KIT får du 2 fermentering glas á 700 ml, 2 presseskiver, en tang og opskrifter. Den justerbare presseskive holder maden under saltlagen så du sikrer dig din mad ikke rådner i processen. Glassene er af resistent, lugtfri materiale og lågene er non-slip, med ventil og kan stables.
Vi har fundet et par opskrifter på fermenterede fødevarer, som vi gerne vil dele med dig, fordi de er så gode at du ikke vil gå glip af dem.
Fermenterede hvidløg:
Du skal bruge, ½ liter vand, 25 gram salt, 4 hvidløg, 1 håndfuld peberkorn, 12 stjerneanis og FERMENTERINGSGLAS.
Fremgangsmåde:
Kog vandet og kom salt i. Køl det derefter til stuetemperatur.
Pil hvidløgsfeddene og fyld fermenterings glassene med hvidløgsfeddene.
Tilsæt peberkorn og stjerneanis.
Hæld det afkølede saltvand over hvidløgene.
luk sylteglasset og opbevar det ved stuetemperatur, uden for direkte sollys i 3 uger.
Efter glasset er åbnet, skal det opbevares i køleskabet.